Oplevelser

Om sommeren fik vi fribilletter til Bellahøjbadet, det var vidunderligt når vi ikke lige havde andet at tage os til. Tit var vi der hele dagen. Levede af 'kradsere' og kiks.

Jeg har mødt mange specielle mennesker og været i mange specielle menneskers hjem. Nogle kom jeg ved i min egenskab af flyttemand: Ole Vinding (“Et bymenneske i naturen”), den falske Marquis som egentlig var sygehjælper (på Østerbro i komponistkvarteret), Kay Abrahamsen, klassisk operettesanger som jeg kørte med til og fra Øselsgården på Amager, og flere som jeg nok kommer i tanker om senere.

Kay kom jeg jo ved flere gange om ugen i nogle år, han skulle bæres i transportstol op og ned, så der var kollegaer der skulle være med. Sød, sur, gnaven, utilfreds. Men vi gjorde hvad vi kunne for at gøre det på en passende måde. Lidt svært da han skulle til øverste etage, en lang bøvlet tur. Boede på Amagerfælledvej på hjørnet ved Sundholmsvej tror jeg det var. Hjemmet var meget ‘gammeldags’ (og meget bøsset som ham selv), men han var også en ældre mand i 90’erne.

Ole Vinding boede ved Frederiksdal ved Furesøen, inde i skoven i et gammelt renaissance-hus med lutter gamle sager, meget spændende at se.

Marquisen: også en speciel bolig, en lejlighed på Østerbro (Sibeliusgade tror jeg, ud mod banen) fyldt med specielle ting, tror egentlig det var personligheden der var interessant, han fortalte løs. Meget affekteret på en måde, men også ligefrem. Vi var sikre på, at han var bøsse med den fremtoning, men jeg har læst mig til for nylig, at han var / havde været gift og havde børn, så ‘lidt af hvert’.

Jeg har jo også en masse ’små’ erindringer som bare var anderledes end hvad jeg havde været i før i mit meget almindelige borgerlige familieliv i barndommen.

For eksempel da jeg som flyttemand kom til en karréejendom i Sydhavnen. En mand med forklæde kom ud – begyndte at plapre løs om, at nu var det ham der var den kvindelige, mens hans partner var manden, det havde ellers tidligere været omvendt..osv osv

For at blive i den sfære: Jeg havde jo tidligere mødt en kvinde som var en mand, som havde fået lavet forskellige voldsomme kropslige ændringer. På mystisk vis havde jeg åbenbart ikke hæftet mig så meget ved det (som der så heller ikke blev snakket om, da det bare var kammeratens faster i daglig tale). Men det var altså først da jeg var ældre at jeg blev noget forskrækket over, at et liv kunne forme sig sådan. Øhm, jeg havde så også mødt transvestitter og bøsser i min ungdom på job og under uddannelser, så jeg ved ikke hvorfor det føltes så voldsomt for mig.

Psykisk syge, udviklingshæmmede mv. mødte man naturligt inde i Københavns centrum fx de der holdt til ved Strøget, skakspillere, gademusikere osv.