Armene

Jeg brækkede armene to gange (de kaldte det at de var ’spaltede’, tænker det er det man i dag kalder 'Greenstick'), en gang i børnehaven da jeg sprang ned fra et klatrestativ.

Og en gang ved sommerhuset på Falster, hvor Per Egeberg Hansen, Norma og Bånes adoptivsøn og min senere chef v. 3×34, havde lokket mig op i en trapez. På hospitalet i Nykøbing Falster mente de det bare var en blodsamling ved højre albue (der var en stor bule kan jeg huske), men da vi kom til København blev det tjekket. Gips på i laaaang tid, vel 6-8 uger, men det var okay, så var der en udfordring mere.

Da jeg brækkede venstre arm i børnehaven kan jeg huske jeg sad med en af de voksne og græd. Det var ligesom de ikke tog det rigtigt alvorligt. Men de havde da vist ringet efter min far, som kom og var bekymret (og vred) med det samme, så han vidste det. Vi tog på hospitalet og jeg blev ‘indlagt’ – kan huske jeg lå på en stue med nogle gamle mænd der havde deres ben stående ved siden af sengen. Og de lå og røg cigaretter i sengen !