Hjemmeside-systemer

alt text

Jeg har jo prøvet mange forskellige metoder til opbygning af hjemmesider bl.a. databasestyrede fx Mambo, Joomla og WordPress - og til en begyndelse rent HTML-opbyggede sider ('hardkodede' i html) - og nu Flat File systemer uden database som i begyndelsen.

Nogle Flatfilesystemer er uden backend og kaldes Static Site Generatorer. Andre er med backend.

Jeg tror jeg bedst kan lide SSG'er hvor indholdet simpelthen uploades via et ftp-program (eller på anden vis som jeg måske får lært - vha 'Composer' o.a.). Tror fordelen for mig består i, at jeg skriver indholdet via computerens eller mobilens tekstprogram ved Markdown-syntaks uden at skulle bruge stor tekstredigeringssystemer i backenden - teskter som så skal skrives i pinligt små formularfelter, en for mig umulig opgave, da jeg ønsker overblik over opsætning, indhold mv. i hele processen.

Lige nu: Typemill og Mosquito (og lidt Flextype og Bludit, begge fungerer som Blogs og begge under udvikling) - jeg sløjfer stille og roligt sider, som kører på WordPress. Tilføjelse: nu i september 2019 er de helt væk. Og jeg har skiftet webhost. Og har ikke nogen sider med databaser (de gamle databaser fik lov til at forsvinde med skiftet, jeg ved ikke om de ligger gemt et sted).

Jeg har for et års tid siden brugt Grav på et par sider og har dertil testet en masse andre systemer. Altså jeg har simpelthen lagt dem ind på subdomæner for at lave irl-tests.

Det fungerede godt og måske prøver jeg Grav igen. Med de nyere læringer jeg har opnået, kan der vise sig andre sider af dette.

Indholdets placering er vigtig for mg. Fx: 'grav/user/pages/01.home' - og altså at de kan tilgås via ftp og ikke via backend. Og det var derfor jeg faldt for Typemill som er meget mere lige ud af landevejen