Nordby
I '94 flyttede jeg og familien til Nordby, Fanø fra København.
Jeg havde aldrig boet udenfor byen, men nu skete det. Det var meget spændende, et bymenneske på en lille ø.
Heldigvis var der jo en stor by lige ved siden af, Esbjerg, som jeg allerede kendte fra turene til og fra den daværende families sommerhus i Sønderho
Vores andelshus i Nordby var ikke færdigbygget da vi rykkede over fra København mv., så vi boede over sommeren i sommerhuset i Sønderho, faktisk helt indtil november '94
Yngstepigen var på vej da vi flyttede og hun blev født lige som vi var flyttet ind i huset.
Det var en god, men svær tid. Arbejde skulle der til. Og alt andet skulle på plads: endnu et barn foruden de to ældre børn. 3 børn med 4½ år imellem den ældste og den yngste.
Jeg var startet på et halvt års forældreorlov i København og den havde vi brugt til at gøre klar til at flytte
Forældreorlov var en fantastisk ting. ½ år fri uden arbjde - ½ år med de 2 store. Jeg havde gjort det én gang før og havde bestemt lyst til at gøre det igen.
Kort før yngstepigen blev født fik jeg arbejde på Asylcentret i kolonien i Sønderho. Vikararbejde var det og passende at starte op med var det også.